Her kan du læse tips til, hvordan du kan få dine gamle ting til at holde længere
På denne side kan du læse om:





Er min PC langsom ?
Ajourført: 22/3-2017 kl. 23:35 af Leif Lykke Madsen

Dette spørgsmål hørte vi ofte i IT-afdelingen.
Det er ofte tilfældet. Men HVORDAN/HVORNÅR er den langsom?
Den kan være langsom på 3. forskellige måder. For at finde fejlen er det nødvendigt at skelne imellem disse 3 ”mellemtider”.
1) Opstarten er langsom. Dvs. der går lang tid fra PC'en tændes til timeglasset forsvinder, og man kan starte det program, som man skal bruge f.eks. en browser.
2) Der går lang tid, hvis man har et eller flere programmer åben, og man klikker på et ikon for at starte yderligere et program.
3) Hvis man surfer på internettet, så er den længe om at få en ny side eller et video-klip åbnet.
Naturligvis kan din PC godt være langsom på både 2 og 3 forskellige måder.

Når PC'en er langsom, så kan det være softwarens skyld og/eller hardwarens skyld.
Prøv at starte på en ”Live CD” med f.eks. Linux (Ubuntu er O.K. til dette). Det er en af de letteste måder, som man kan bruge til at finde ud af, om det er softwarens eller hardwarens skyld.
Når man starter på en ”Live CD” eller ”Live USB-RAM”, så pakkes Linux operativsystemet ud i PC'ens RAM. Denne opstart tager typisk længere tid, end når man starter på det operativsystem, der er installeret på harddisken. Men fordelen er, at det ikke ødelægger/sletter noget af de programmer og data (dokumenter), der er på harddisken. Hvis PC'en kører mærkbart hurtigere (tid nr. 2 og 3) nu, så er det nok softwaren (ofte operativsystemet), der er problemet. Kører PC'en også langsomt på en ”Live CD”, så kan det være hardwaren, der er problemet.


Windows
Læs om de forskellige versioner i appendiks.
Er operativsystemet Windows (det er det mest almindelige), så er det ofte DET, der er problemet. Windows har det med at ”sande til” efterhånden. Dvs. hvis man f.eks. installerer et program og senere sletter det igen, så bliver der nogle ”rester” tilbage på harddisken, som hentes ind i RAM, hver gang PC'en startes. Nogle af disse rester ligger i registrerings-databasen, som bliver større og større med årene. Man kan købe programmer, der bl. a. tilbyder at rydde op i registrerings-databasen, men de kan desværre ikke altid løse problemerne. Det mest effektive er at formatere harddisken, og geninstallere Windows, det er dog et stort arbejde, da man skal lave kopier af alle data først og installere Windows og alle programmer, efterfølgende. Og så genindlæse alle data. De følgende dage kommer der så opdateringer (igen).
Det kan også være opdateringer, der får en PC til at fungere dårligere eller slet ikke. Man kan så gå ind og slette opdateringerne en for en, til man har fundet synderen. Hvis PC'en slet ikke kan komme i gang med Windows, så kan man forsøge med at trykke [F8] i opstarten. Lykkes det, så kommer man til en lille tekst menu. Her kan man vælge at starte i ”Fejlsikret tilstand”. Navnet er misvisende, men det betyder, at man kan starte Windows uden drivere og uden opdateringer. Hermed bliver det så muligt at slette drivere eller opdateringer, der får Windows til at ”hænge”.
Men det er besværligt, man skal slette den nyeste opdatering, forsøge at starte Windows normalt. Lykkes det stadig ikke, sletter man den næst nyeste osv.


Antivirus
Det er godt at have ét antivirus-program på sin PC. Men det er dårligt at have 2 antivirus-programmer, de vil bruge meget af CPU'ens tid til at kontrollere hinandens filer. Hvert antivirus-program har en database over kendte vira. Hver gang der kommer opdateringer af antivirus-programmet, så bliver denne database større, dvs. den fylder mere på harddisken.


Backup-programmer
Nogle PC'er har installeret et program, som tager sikkerhedskopi af filerne (evt. kun dokumenter) som der ligger på harddisken. Programmerne har forskellige indstillings-muligheder. Man kan gemme på samme harddisk (ikke så sikkert), på en anden harddisk, på en server, på en NAS eller på en server på en anden adresse. Hvis programmet er indstillet til at tage sikkerhedskopier for ofte, så går der også meget tid med det. Dvs. det sløver PC'en. Nyere backup-programmer fungerer således at de laver sikkerhedskopier, når PC'en alligevel ikke har travlt.


Andre programmer
Der kan være mange andre programmer, som gør PC'en langsommere. Det kan f.eks. være programmer, som er blevet installeret sammen med drivere til printere, scannere osv.
Nogle programmer kræver bare meget RAM for sig selv, for at kunne fungere, det gælder bl.a. video-redigerings programmer. Læs manualen for programmet.


Hardware
Harddiske
Man har produceret harddiske i mere end 50 år. Men hver gang, der kommer nye modeller, så er kapaciteten øget. Den fysiske størrelse er blevet mindre. Strømforbruget er blevet mindre. Men de er IKKE blevet mere robuste, og de har IKKE fået længere levetid.
Hvis PC'en kører langsommere kan være svært at afgøre, om det er selve harddisken, der er blevet dårlig, eller det er det operativsystem eller de programmer, der ligger på den, der er noget i vejen med. Hvis PC'en er i orden, efter at man har geninstalleret operativsystem, så er harddisken i orden, men det er - som sagt - en længere varende operation. Man kan også køre forskellige test-programmer på PC'en, som kan teste harddisken, RAM osv. De kan hurtigere afsløre en hardware-fejl.


SSD-DISK
Det nyeste indenfor harddiske er SSD (= Solid State Drives). En SSD fungerer som en almindelig harddisk, men den er opbygget udelukket med halvledere og uden bevægelige dele. En SSD er hurtigere, lydløs, har mindre effektforbrug og er mere stødresistent end en almindelig harddisk. Den største ulempe er, at de er dyrere pr. GByte end almindelige harddiske. En anden ulempe er, at de kun tåler et begrænset antal skrivninger på celle (10.000 til 100.000). Dette har dog ingen betydning ved privat brug af PC'en. Hvis opstartstiden på ens PC er lang, (mellemtid 1.), så kan den blive halveret (ca.) ved at skifte til en SSD. Inden man køber en SSD, må man se, hvor meget plads, der er i kabinettet. Især i små bærbare PC'er er det småt med pladsen. Man må også se på kapaciteten målt i Gbyte, den skal være mindst det samme, som det man nu udnytter på den gamle harddisk. Hvis der er ledig plads i kabinettet, det er der som regel i stationære PC'er, så kan man sætte en SSD i som C:-drev, med styresystemet på og så kan man beholde den gamle harddisk og gøre den til DATA-drev (E:, F:, eller G:), her kan man så gemme dokumenter, billeder, film osv.
Da pladsen (pr. GByte) på en SSD koster 5-10 gange så meget, som pladsen på en almindelig harddisk, så er det god økonomi at have en SSD på f.eks. 128 Gbyte og så en stor almindelig harddisk på 1 Tbyte eller mere, hvis man skal sammensætte en ny PC. SSD diske kan købes fra ca. kr. 400,-. Du kan læse mere om SSD diske her:
SSD


Skift af harddisk
Det er ikke så ligetil at skifte en harddisk. Først skal man tage sikkerhedskopi af alt på den gamle harddisk (hvis den ikke er helt defekt). Det kræver et specielt program, som også tager skjulte filer og ikke mindst bootsektoren med. Man kan tage/overføre sikkerhedskopien på den nye harddisk ved hjælp af et USB tilslutningssæt. Så skal man montere den nye disk i PC'en. Hvis den gamle disk var defekt, så er det nødvendigt at geninstallere styresystemet og alle de programmer, som man skal bruge.


RAM
RAM er PC'ens arbejdshukommelse. Den sidder på ét eller flere små printkort, som sidder i sokler på PC'ens bundkort. Den funger kun, når PC'en er tændt. På bærbare PC'er kan der også være strøm på RAM'en, når PC'en er i dvale, så er den meget hurtig klar til at arbejde videre, når den bliver vækket. Dog skal man være opmærksom på, at hvis batteriet løber tør for strøm i mellemtiden, så er det, man arbejdede med, glemt.
Hvis PC'en er fra 2008 eller ældre, så har den ofte haft for lidt RAM fra starten, da RAM dengang var dyr. Hvis PC'en har f.eks. 500 MByte RAM, så kan noget af denne RAM være brugt på forhånd af grafikkortet. Så er der for lidt tilbage til operativsystem, programmer og dokumenter. PC'en kan godt virke alligevel, men meget langsomt, da den hele tiden gemmer det fra RAM'en, den ikke lige skal bruge, ned på harddisken, og henter det igen, når det atter skal bruges. Når man er havnet i denne situation, så kan man se, at kontrollampen for harddisken lyser eller blinker konstant.
Man kan købe noget mere RAM. Der er mange forskellige typer og størrelser på RAM-moduler. Nogle PC-leverandør-firmaer har skemaer på deres hjemmeside, hvor man kan slå op på den PC model, som man har, og se hvilke moduler, som der passer til.
Hvis ens PC har 2 stk. moduler af 500 Mbyte og ingen tomme sokler, så kan man tage dem ud og sætte 2 stk. moduler i med 1 Gbyte på hver. Se mulighederne i brugsanvisningen til PC'en eller dens bundkort (=Motherboard).


Internet
Når en hjemmeside skal vises på PC'en, er der mange led involveret. Der er kortere eller længere forsinkelser i alle led.
1.) Serveren, som er vært for hjemmesiden, kan være langsom eller overbelastet. Prøv med en hjemmeside fra et helt andet dansk firma eller organisation. F.eks.
www.sslug.dk eller
www.fa21.dk De er normalt ret hurtige.
2.) Der kan være forsinkelse i internettet. F.eks. pga. ”myldretid”. Nogle netværks-udbydere har solgt den samme kapacitet flere gange. Dvs. den høje/lovede hastighed er kun til rådighed sent på natten og tidligt lørdag morgen. Resten af tiden er det langsommere, fordi man skal dele båndbredden med de andre brugere i området. Dette gælder både for trådløst, lednings-båret bredbånd og Wi-Fi. Man kan køre nogle netværks-test-programmer, der kan måle den aktuelle hastighed. Kør dette på forskellige tidspunkter af døgnet og ugen, hvis der er stor forskel på målingerne, så kan du se, hvornår der er myldretid. Vand i telefonkablet kan også give ustabil ADSL forbindelse.
3.) Ens eget netværks-udstyr. Prøv med en nyere PC på samme netværk. Hvis du kan låne en nyere PC med netværksstik, kan du tilslutte den til din router med et netværkskabel. Hvis din router og den lånte PC kører trådløst, så skal du indtaste netværks-kodeordet på den lånte PC, når den har fundet dit trådløse netværk. Hvis den lånte PC også er langsom på internettet, så er fejlen i din netværks forbindelse eller -udstyr. Hvis PC'en kan finde mange trådløse netværk foruden dit, så kan der være for mange på kanalen, prøv at indstille din trådløse router til en anden kanal, og se om forbindelsen så bliver hurtigere.
4.) Internet program (= browser) og tilføjelsesprogrammer (=Plug-ins) på ens egen PC. Der findes mange forskellige browsere, som alle gratis og alle kan installeres via internettet. De er ikke lige hurtige. Somme tider er der en test i fagbladene, hvor de sammenligner de forskellige browsere, men man kan ikke bare sætte et tal på hastigheden, det afhænger af mange andre ting. F. eks. hvor meget RAM, der er ledigt, når browseren startes, og indholdet på de hjemmesider, som man vil se.
Nogle hjemmesider er oven i købet skrevet så tumpet, at de ikke kan vises med alle browsere.

Appendix
Windows (95, 98, ME, 2000, XP, VISTA, 7, 8 eller 10)
Windows 1, 2 og 3 er ikke længer aktuelle.
Win 95 kom efter Win 3.11, den blev frigivet i 1996. Den kører stadig, men kan ikke bruge de finesser, der er i nyere hardware. Den understøtter f.eks. ikke USB. Kan køre med meget lidt RAM.
Win 98 er lettere moderniseret i forhold til 95, men understøtter heller ikke USB.
Win 98 SE (second edition) understøtter USB.
Win ME (millennium edition) fungerer egentlig, men den manglede drivere til mange typer hardware, derfor blev den ikke så populær.
Win 2000 var samtidig med ME, men var beregnet til firma brug med netværk.
De ovenfor nævnte versioner virker stadigvæk, men jeg vil stærkt fraråde, at man bruger en PC med et af disse, hvis man vil på internettet. Der findes ikke længere antivirus-programmer, der kan beskytte disse, men de kan stadig blive angrebet af vira. Disse gamle PC'er kan stadig bruges til tekstbehandling, regneark, kalender m.m. Det kan også være nyttigt af bruge en gammel PC, hvis man f. eks. har en scanner, printer eller andet, som ikke kan bruges med nye PC'er. Endelig kan man være nødt til at bevare en gammel PC, hvis den har et regnskabsprogram med gamle regnskaber, som man skal kunne genfinde. De gamle PC'er har også diskette-drev, som de nye mangler.

Win XP blev frigivet i oktober 2001 og det afløste både Windows 2000 og Windows ME. XP fik stor udbredelse og kører stadig mange steder. Win XP er et 32-bit system, men der kom senere versioner til 64 bit. 64 bit er nødvendigt for at udnytte en stor mængde RAM og nogle dyre CPU'er. Win XP er kopi-beskyttet, så man ikke lave en kopi af det og installere det på en anden PC. Det gælder også senere udgaver af Windows. Det anbefales at have mindst 128 MByte RAM.

Win VISTA var efterfølgeren til XP. Den blev frigivet ved årsskiftet 2006/07. VISTA var ændret på mange punkter i forhold til XP, derfor var der mange programmer, som havde kørt under Win XP som ikke længere fungerer. VISTA skulle have mere sikkerhed, men brugte også langt mere RAM end XP, man skulle helst have 1 Gbyte RAM. VISTA kom i hele 6 forskellige versioner, Ultimate var den komplette version og de øvrige versioner var beskåret på den ene eller anden måde. VISTA var pre-installeret på mange PC'er, der blev solgt fra 2007 til 2009. VISTA blev upopulær, dels fordi den hele tiden spørger, om man nu er sikker, hvis man vil installere et nyt program eller nogle opdateringer. Og dels fordi den ikke tillader kørsel af programmer, der ikke opfører sig efter reglerne, men ”snyder” sig til at køre hurtigere el. lign.

Win 7 blev frigivet i oktober 2009. Det fungerer stort set som VISTA, men koden er blevet optimeret på en lang række punkter, så der også bliver plads i RAM'en til programmer og data, og så det kører hurtigere. En række programmer, som var med i VISTA, er ikke længere med, f.eks. kalender, Mail, Movie Maker og Photo Gallery. Man kan dog gratis downloade: Win Live Essentials- pakken, hvor disse programmer er med.

I Win 7 Pro er der en ”sandkasse”, hvor man kan køre programmer, der ellers ikke virker, fordi de er skrevet til ældre versioner af Windows. Win 7 findes i flere udgaver og i både 32 og 64 bit versioner. Der er også lavet en Serverversion: 2008 R2.

Win 8 efterfølger Win 7. Det fungerer som Win 7, men der er kommet en ny startside med kakler for at gøre det lettere anvendeligt til Smart-telefoner (uden tastatur og mus). Ved at trykke på en af kaklerne kommer man til noget, der ligner det gamle skrivebord. Men det er svært at vende sig til Windows 8, hvis man er vant til at bruge de tidligere Windows versioner. Der er også kommet en serverversion: Server 2012. Som findes i en række forskellige versioner, hvor de mindste er meget billige (måske for ikke at tabe markedsandele til Linux).

Win 8.1 har afløst Win 8. Har man en PC med Win 8 er det gratis at opdatere. Man har trådt et skridt tilbage mod Win 7, der er f.eks. kommet noget, der minder om startknappen på skrivebordet på Win 7 og tidligere versioner, samtidig har man rettet nogle fejl, der var i ver. 8.

Win 10 er 2015 udgaven af Windows. Man har sprunget 9-tallet over. Vi, der har kørt Windows i mange år, skifter aldrig til en ny Windows version inden for det første år. Evt. installerer vi det på en gammel PC, som ikke er på noget netværk, for at prøve det. I løbet af det første år kommer der sikkerheds-opdateringer og nye drivere, som manglede fra starten af. Jeg har ikke skiftet til Win 10 på nogle af de PC'er, der står her. Men jeg har hørt og læst om mange, der har fået problemer efter overgang til Win 10. Det har f. eks. været med gamle PC'er, hvor der ikke længere findes drivere til dele af hardwaren. Det kan f.eks. være lyden eller touchpad, der ikke længere virker. Der er også programmer, der ikke længere kan køre, f.eks. et program til slægtsforskning, og det er ikke morsomt, hvis man har indtastet en lang række navne.


MicroSoft bruger en række tricks for at tvinge en opdatering til Win 10 igennem på PC'er med Win 7 og 8(.1). Via en opdatering får du en programfil ind på din PC, den hedder gwx.exe, den er skrivebeskyttet, så du kan ikke bare slette den. Denne fil findes i forskellige versioner, og formålet med dem er at tvinge din PC til at opdatere til Win 10. Hvis du ikke er interesseret i dette, så findes der nogle forskellige gratis programmer, der kan hindre opdatering til Win 10. Du kan finde dem via Google.

Linux
Der findes et hav af distributioner af Linux. Debian, Red Hat, Fedore, Mint osv. De fleste af dem er gratis eller meget billige, fordi de er lavet af frivillige, der arbejder gratis. Samarbejdet mellem dem sker over internettet, på en meget systematisk måde, derfor er kvaliteten meget høj. Det oprindelige grundlag er det gamle styresystem UNIX.
Ubuntu er mest populært for tiden. Der kommer en ny version hvert halve år. Versionen hedder de sidste 2. cifre i årstallet, et punktum og måneden med 2. cifre. F.eks. 16.04 for 2016 april.
Ubuntu er bl.a. populær, fordi den indeholder drivere til det meste hardware. Derfor kan den uden videre installeres på næsten alle PC'er. Der medfølger også en række af programmer til de almindeligste anvendelser. Yderligere programmer kan hentes gratis over internettet.
Nogle af de øvrige Linux distributioner er beregnet til PC'er med ikke ret meget RAM, f.eks. Damn Small Linux. Dvs. de kan bruges til gamle PC'er, hvor der ikke kan sættes mere RAM i. Der findes også specielle distributioner til bl.a. servere og til børneprogrammer.
Linux har som standard 4 skriveborde, som kan køre hver for sig, en ad gangen, på samme skærm. Når man først har vænnet sig til det, så er det svært at undvære.
Linux har en lille markedsandel blandt operativsystemer, det betyder, at de slemme drenge, der sidder og programmerer vira ikke interesserer sig for Linux, derfor er det (endnu) ikke nødvendigt med et antivirus-program på PC'er, der kører på Linux.

Dualboot
Hvis man gerne vil kunne køre flere operativsystemer på samme PC, så er det også muligt, dog ikke samtidigt. Hvis harddisken er stor nok, så kan man opdele harddisken i flere partitoner. Eller man kan montere flere harddiske. Så kan man installere f.eks. Windows og Linux eller 2 forskellige udgaver af samme operativsystem. Ved opstarten får man så en menu, hvor man kan vælge operativsystem. Der findes også andre metoder til at kombinere operativsystemer og til at få gamle programmer til at køre på Win 7 eller i Linux.
I Win 8 har man indført nogle ”sikkerhedsforanstaltninger”, der gør det mere bøvlet at installere et operativsystem yderligere på en PC.


2 PC'er, men kun et sæt tastatur, skærm og mus.
Man kan bruge den samme skærm, tastatur, mus og højtalere til 2 forskellige PC'er. Man skal bruge en såkaldt KVM-omskifter (Keyboard, Video, Mouse) og nogle ekstra kabler, så kan man have 2 PC'er kørende samtidig og hurtigt skifte mellem dem. Min skifter ved at trykke 2 gange på [Scroll Lock], men der er sikkert andre, der skifter på en anden måde. Jeg bruger min gamle PC (med Windows 95) til kalender og til min gamle scanner. Den nyere (med Ubuntu) bruger jeg til kontorprogrammer og til internet. Der er ingen direkte forbindelse mellem dem, så evt. vira kan ikke smitte til den gamle. Skal jeg sende noget, som jeg har scannet, så må jeg brænde det på en CD først, for at overføre det til den nyere PC. Dette er ikke noget, der gør PC'erne hurtigere, men jeg kan checke E-mail på den ene, samtidig med, at jeg brænder en CD på den anden. Således bliver der mindre ventetid.

Efterskrift
Dette er kun en oversigt, som forhåbentlig kan hjælpe de, der ikke er alt-vidende-PC-specialister.
Spillefanatikere kan ikke hente meget hjælp her, da hastigheden i spil afhænger af andre forhold, som f.eks. grafikkort og drivere til dette/disse.
Jeg ved ikke ret meget om Apple og Mac, så de er derfor heller ikke omtalt.
Man kan altid søge om hjælp på internettet til at løse konkrete problemer. Der er mange fora m.m. og næsten alle problemer er beskrevet og løst allerede.
På Wikipidia kan man bl.a. få en mere detaljeret forklaring på de forskellige Windows udgaver.
Det er også en god ide at læse artikler om PC'er i fagbladene, der er artikler om næsten alt muligt.
Der findes nogle danske blade om PC: Alt om DATA og Datatid.
Der findes mange flere blade på engelsk: PC World, (det er det eneste, jeg lige kan komme i tanke om) .
Og på tysk: c't magazin (tysk) , COM!(tysk), PC-tipp (schweizisk).

Forlaget Libris: www.libris.dk
har udgivet en række hæfter og bøger, også på dansk, om de forskellige Windows udgaver og de mest populære software pakker, der er også skrevet hæfter og bøger om Linux og Ubuntu. Hæfterne koster omkring 100 kr. pr. stk.

Denne artikel er skrevet ad flere omgange på 3 – 4 forskellige PC'er og gemt undervejs på Drop-box. Den er skrevet på OpenOffice og Libre Office, da disse 2 programmer er kompatible og findes til både Windows og Linux.


---------------------------------------------------------------------------------------



Hårde hvidevarer
I gamle dage kunne man købe reservedele til sit komfur, sin støvsuger osv. hos en el-installatør. Men i dag bliver disse ting solgt i elgiganten, Power, Punkt 1 osv. og det er meget begrænset, hvad de har af reservedele. Men der heldigvis dukket nogle forretninger op på internettet, som sælger reservedele. På deres hjemmesider kan man finde reservedelene udfra model-nummeret på det apparat, som man skal bruge reservedel til. Der er også billeder, så man kan se, om det er den rigtige del, man bestiller.


Induktionskogeplader
Komfurer og kogeplader går normalt sjældent i stykker. Det er noget andet med de nye induktionskoge-plader. De er dyre i indkøb, og mange har oplevet, at de holder helt eller delvist op med at fungere. De er meget mere komplicerede inden i, end de gamle kogeplader. For hver kogezone er der en "radiosender" på et elektronik-modul i bunden af kogeøen. Denne radiosender er lavet af elektronik, som dør ved for høje temperaturer. Derfor er der en lille blæser i elektronik-delen, som sidder på undersiden af kogepladen. I mange køkkener er der en skuffe under kogepladen. Hvis denne skuffe er fyldt med viskestykker eller andet, så kan blæseren ikke cirkulere luften, den bliver for varm og så brænder elektronikken af. Vil du undgå dyre reparationer, så åbner du skuffen nogle cm, når du har gang i flere kogezoner eller når du bruger en zone i længere tid. Du kan med hånden mærke, om der er varmt i skuffen.

De fleste induktions-kogeplader er forsynet med elektronik-moduler fra det tyske firma "E.G.O.". Der er mange forskellige moduler til de forskellige modeller og de koster fra kr. 1.000,- og op efter. Der er typisk 2 ens elektronik-moduler med hver 2 radiosendere + et modul med reguleringer + evt. et display. Oven i modulets pris kommer så montørløn, kørsel osv. Har man forstand på elektronikreparation, så kan man skifte et modul selv, og man kan også skifte sikringer og transistorer på modulerne, så koster det kun et par 100 kr.. Jeg fandt vejledningen til dette på internettet. Enkelte moduler kan man købe som ombytning, så skal man ikke selv svinge loddekolben.

Den obligatoriske advarsel
Alle kan sætte en ny pose eller filter i støvsugeren eller en hylde i køleskabet, men man skal vide, hvad man gør, hvis man vil skifte termostat i køleskabet eller motor i vaskemaskinen.


Danske:
stoevsugerposen.dk
www.batteribyen.dk
www.nettoparts.dk


Tyske:
www.ersatzteile-24.com
www.ersatzteile-spuelmaschinen.de

Gå til toppen af siden